Supernova som vart føresagd

Astronomane visste han skulle komma fordi dei hadde sett han før.

Supernova x3: Dette bildet fra romteleskopet Hubble viser posisjonene til tre av bildene av supernovaeksplosjonen SN Refsdal bak galaksehopen MACS J1149+2223. Den midterste sirkelen viser posisjonen til supernovaen der den nettopp ble observert i desember 2015. Den øverste sirkelen viser posisjonen til supernovaen der den kunne ha blitt sett i 1995 (men den ble ikke observert da). Den nederste sirkelen viser galaksen som laget fire bilder av supernovaen og som ble oppdaget for et år siden, i november 2014. Bilde: NASA, ESA, S. Rodney (John Hopkins University, USA) and the FrontierSN team; T. Treu (University of California Los Angeles, USA), P. Kelly (University of California Berkeley, USA) and the GLASS team; J. Lotz (STScI) and the Frontier Fields team; M. Postman (STScI) and the CLASH team; and Z. Levay (STScI).

Stjerneeksplosjonar

Supernovaer er blant dei kraftigaste eksplosjonane til universet. Under visse forhold kan ei heil stjerne eksplodera slik at ho i nokre dagar stråler sterkare enn heile galaksen han er ein del av.

Statistisk sett skjer det eit par supernovaer i kvar galakse i løpet av hundre år. Vanlegvis har imidlertd astronomane her på Jorden ingen høve til å seia kva retning på himmelen den neste supernovaeksplosjonen vil komma frå.

Observasjonen av ei føresagd supernova er ein stor triumf for både observatørastronomar og teoretikarar.

Les heile saka på Titan.uio.no

Av Anna Kathinka Dalland Evans
Publisert 17. des. 2015 15:30 - Sist endret 25. mai 2023 13:24