Amøber

Amøber  i dyrerekke Rhizopoda er encellete organismer uten flageller. De lever heterotroft, og finnes i ferskvann, saltvann og jord. Noen er parasitter i andre organismer.

Amøbene mangler cellevegg, flageller, meiose og seksualitet, og formeres ved todeling. De beveger seg og utfører næringsopptak med pseudopodier (gr. pseudes - falsk; pous - fot), som er utvekster med cytoplasma som strømmer inn pseudopodiene, og bevegelsen skjer via mikrofilamenter (aktin og myosin). Noen amøber danner cyster. Fanger inn fødepartikler som fordøyes etter fusjonering med lysosomer. Physarum polycephalum er mye brukt i laboratoriestudier.  Entamoeba histolytica lever i tykktarmen hos mennesker og gir amøbedysenteri (amoebiasis) i tropiske strøk, og har vært utbredt ved krig og i fangeleire. I seinere stadium kan amøben følge blodstrømmen til lever og seinere til andre indre organer f.eks. lunger. Mange kan være bærere av parasitten uten å få symptomer. Entamoeba histolytica danner trofozoit (aktivt spisestadium) og cyste, kan hydrolysere vevet til verten, men mangler mitokondrier.  Entamoeba coli lever som kommensal i tykktarmen hos menneske. Entamoeba gingivalis lever i munnen hos mennesker. Endamoeba blattae lever i tarmen hos kakkerlakker. Iodamoeba buetschlii lever i tykktarmen hos mennesker og gris. Endoclimax nana lever som kommensal i tykktarmen hos mennesker hvor de spiser bakterier. Naegleria fowleri er en amøbe som kan gi sykdommen primær amøbemeningoencephalitis. N. fowleri danner cyster og et stadium med to flageller. Acanthamoeba er vanlige frittlevende amøber i jord og ferskvann, men kan være parasitt hos mennesker og gi infeksjoner. 

Skallamøber

Skallamøber (thekamoebae) tilhørende orden Testacida lever i ferskvann og har et hettformet skall med en åpning for pesudopodiene f.eks. slektene Arcella; Difflugia.

Nakne amøber

Orden Nakne amøber (Amoebia) med slekter Arcella; Chlamydophrys; Difflugia.

Tilbake til hovedside

Publisert 3. juli 2019 09:28 - Sist endret 3. juli 2019 09:29